Sproggren blev dannet 14. november 2008 med det formål at gøre såvel undervisning som læring mere inspirerende ved at få kroppen med.
Stifter og udvikler Merete Løvgreens vision var og er stadig at skabe helt konkrete aktiviteter og oplæg til lærere og undervisere, så de nemt og hurtigt kan inddrage bevægelse i deres lektioner uden at miste det faglige fokus.
Derudover skabes der løbende tips, inspiration og opgavekort til forældre og lektiehjælpere, som træner de basale færdigheder uden for skolen.
Det har bl.a. resulteret i bogen LÆSEHYGGE, som utallige familier, lærere, pædagoger og bibliotekarer allerede benytter.

Det store ønske er at give mange flere børn, unge og voksne lyst til og mulighed for at lære de vigtigste fag – dansk, engelsk og matematik – så de har større mulighed for at få en uddannelse.
For at sprede budskabet om metoden Sprog & Tal i Bevægelse har der været afholdt utallige kurser bl.a. via CFU og på den enkelte skole.
I 2018 rundede Sproggren skole nr. 800 her i Danmark, hvor man har investeret i aktiviteterne, lige som mange forældre er blevet inspireret af konceptet Lektiehygge. Flere camps i landet bruger nu også materialerne, når børn og unge skal rykkes hurtigt både fagligt og personligt.