Fagteamet
Kursus for fagteamet
- Ønsker I som team af enten lærere eller pædagoger at blive inspireret til at få bevægelsen ind i de boglige fag?
- Vil I gerne have nogle konkrete tips til, hvordan man på enkelt vis kan supplere det skriftlige og stillesiddende arbejde?
- Har I lyst til et par timer, hvor I kan være både elever, lærere/pædagoger og måske endda også udviklere?
Så kunne dette kursus meget vel være lige det, I har ledt efter.
Kurset aftales og tilrettelægges helt efter jeres behov, ønsker til emner og de for jer relevante klassetrin.
Typisk vælger skolen et kursus på 2-3 timer, alt efter om det udelukkende skal være demonstration og inspiration i forhold til Sproggrens konkrete materialer – eller der også skal være mulighed for at udvikle egne idéer.
Under hele kurset går teori og praksis hånd i hånd, så alle deltagere er aktive undervejs og får helt konkrete redskaber med hjem, som de kan bruge allerede næste dag.
Super sjovt!
Dejligt med en underviser, som virkelig brænder for tingene og er fagligt velfunderet – det smitter og giver gnist og humør. Er sikker på, at jeg vil bruge idéerne fremadrettet.
Tak, fordi du ikke spildte min tid!
Lærer i Folkeskolen
På Meretes kurser er kursisterne aktive, og humøret er højt, når de mange aktiviteter afprøves.
Materialerne giver mulighed for variation og faglig støtte til lærerne, og på samme tid kan pædagogerne finde inspiration og konkrete oplæg til den understøttende undervisning.
Karin Sanden, UCN
På kurset fik jeg rigtig meget nyt materiale med hjem i rygsækken. Noget som er let at gå til og lige til at integrere i sin undervisning af både børn som voksne, og i alle arenaer. Merete har et utroligt smittende humør, en positiv energi og stor faglig ekspertise.
Charlotte Dalsgaard, DGI
Det blev en inspirerende, morsom og spændende eftermiddag. Specielt var lærerne på de ældste klassetrin begejstrede for endelig at få idéer til udskolingen.
Merete er en fantastisk formidler med stor faglig indsigt.
Malene Kongpetsak, Skoleleder
Her får du flere referencer & anbefalinger fra tidligere kursister og ledere.
For at få det maksimale udbytte, når materialer og aktiviteter skal gennemgås, demonstreres og forstås, skal man som deltager være villig til at sætte sig i elevernes sted og lege med.
Kun på den måde får man metoden ordentlig ind under huden og opdager, hvilke forskellige muligheder der er for at differentiere.
Det kræver derfor også god plads – gerne en gymnastiksal eller sportshal samt et stort klasselokale – og ikke mindst godt humør, behageligt tøj og lyst til at lege med ;o)
Kontakt mig blot via merete@sproggren.dk eller tlf. 28 43 62 00, og lad os drøfte jeres behov, så mit besøg kan skræddersys derefter.
Prisen aftales efter antal deltagere, og hvor meget tid og plads der er til rådighed, men er som udgangspunkt kr. 2.500,- pr. time + transport i egen bil fra Næstved.