Sproggren

Kvinden bag Sproggren


Kvinden bag Sproggren og Sprog & Tal i Bevægelse hedder Merete Løvgreen


Merete Løvgreen_stifter af Sproggren

Hele mit liv har jeg været nysgerrig og ivrig efter at lære. I folkeskolen var jeg så heldig at passe super godt til den undervisningsform, der herskede dengang – og mange steder desværre endnu – nemlig stillesiddende arbejde med gennemgang ved tavlen og masser af skriftlige opgaver.

Jeg elskede det simpelt hen og var meget vred, hvis jeg ikke fik lektier nok for hver dag, for så spildte jeg jo min tid.


I dag ved jeg, hvor heldig jeg var. Derfor føler jeg nu også endnu mere med de mange børn, unge og voksne, som modsat mig slet ikke får nok ud af at sidde stille, når de skal lære, og dem satte jeg mig for at hjælpe videre. Derfor blev Sproggren stiftet d. 14. november 2008.





Mit professionelle virke ser kort fortalt sådan ud:

  • Sproglig Handelseksamen
  • Udlært rejseagent
  • Eget børnetøjsfirma og butik ’Baby Boom
  • 4½ på McDonald´s som alt fra gulvfejer til restaurantchef med ansvar for op til 80 mennesker
  • Kundeservicechef i supermarkedet ISO
  • Uddannet som Voksenunderviser
  • Sponsormedarbejder i Børnefonden, herunder 4 ugers arbejde i Bénin og Togo
  • Uddannet som Folkeskolelærer med dansk, dansk som andetsprog, historie og natur/teknik som linjefag
  • Div. lærerjobs på samtlige klassetrin i folkeskolen, et Julemærkehjem og en efterskole
  • Tosprogskoordinator og konsulent
  • Undervisningsansvarlig, udvikler og underviser for +Camp
  • Iværksætter og stifter af Sproggren, udvikler af metoden Sprog & Tal i Bevægelse, kursusholder
  • Forfatter til bogen Læsehygge – en forældreguide til læselyst
  • Initiativtager til det integrationsfremmende koncept GÅ DANSK
  • Underviser i dansk som andetsprog på et sprogcenter
  • Privatunderviser i dansk og engelsk
  • Sagsbehandler/supporter i Erhvervsstyrelsen

Undervejs har jeg altid holdt af at opsøge nye emner, sprog og horisonter. Psykologi, mennesker og evolution interesserer mig. Jeg har rejst meget og været så privilegeret at lære en masse af andre kulturer og deres syn på os.

På aftenskoler og som selvstudie har jeg læst flere sprog på forskellige niveauer – svensk, engelsk, tysk, fransk, italiensk, kinesisk og esperanto – og håber aldrig, jeg holder op med at undre mig og finde nye områder, der skal udforskes.

I dag ved og mærker jeg i hver en celle, at jeg med Sproggren fandt min rette hylde og en måde at sætte mit lille aftryk på i verden.

Med Sproggren og Sprog & Tal i Bevægelse har jeg kunnet udleve de mange drømme, jeg så længe har haft om at hjælpe andre videre med eller tilbage til læring. Den grundlæggende stræben, vi som mennesker alle har i os efter at bygge oven på eksisterende viden, dygtiggøre os og fortsætte udviklingen.

Jeg nyder at kunne handle hurtigt på nye idéer. At jeg kan udvikle i eget tempo. At jeg kan producere undervisningsmaterialer selv. At jeg kan udvikle aktiviteter til f.eks. Clio Online og Dansk Skoleidræt. Friheden er vigtig, men med friheden følger også et stort ansvar, og det tager jeg meget alvorligt.

Mit håb er, at bevægelsen efterhånden kommer ind i undervisningen overalt, så vi kan variere metoderne og få mange flere med – gerne med et smil. Det arbejder jeg stadig på, så flere børn, unge og vokse kan få en reel mulighed for at få den uddannelse og det job, de ønsker.

På de første 10 år valgte mere end 800 skoler at investere i mine idéer, og jeg glæder mig hele tiden over flere små grønne mænd på Sproggrens Danmarkskort.

Sproggrens Danmarkskort

I november 2019 lagde jeg samtlige af mine aktiviteter gratis på shoppen som pdf-filer til direkte download under navnet Gratis Guld. Linket viser vej til en plakat, som du er mere end velkommen til at sætte op på din skole, så dine kolleger også kan få gavn af materialerne.

 

Efter lang tids grublen blev det nemlig pludselig vigtigt for mig at sørge for, at alle de idéer, jeg har fået et sted fra, kunne leve videre, selv hvis jeg måtte stoppe med at producere og sælge en dag. 

Det blev der i den grad taget godt imod. På den første uge blev mit Facebook-opslag delt over 18.000 gange, og på de kære statistikker kan jeg løbende se, at der til stadighed downloades i stor stil.

Det glæder mig – helt ned i storetåen.

TAK FOR JERES TILLID.
TAK FOR JERES BEVÆGENDE UNDERVISNING! 

Sproggrens DANSK

Sprog i Bevægelse til 1.-10. kl.

Grammatik og stavning – også til unge og voksne. Instruktionerne gør det nemt at formulere læringsmål, og det faglige indhold følger Fælles Mål. Sparer dig for mange timers forberedelse og gi’r ny inspiration.
Ordene stammer fra Sproggrens egen ordbank på over 20.000 ord.

Populær LÆSEHYGGE

LÆSEHYGGE

er en yderst populær forældreguide til børns læsetræning fyldt med inspiration, gode råd og konkurrencer. 
Bruges også af pædagoger, lærere og bibliotekarer i hele landet til at sprede glæde og læselyst blandt børn i 0.-5. kl. 
Læsehygge findes som e-bog, lydbog, punktbog.

Bevægelse til tosprogede

DSA = Dansk2 i Bevægelse

Den faglige ’familie’ blev i 2016 udvidet med materialer og inspiration til Dansk som Andetsprog.
Aktiviteterne er udviklet for at give plads til mere dialog, glæde og bevægelse, og emnerne er relateret til det praksisnære ordforråd. Velegnet til både sprogcentre og modtageklasser.

 

Vendekortene kan selv

Sproggrens over 1.000 vendekort

Et vendekort har f.eks. en opgave på den ene side og facit på den anden. Kortene kan bruges til dansk, matematik, engelsk og dansk2/DSA. Læs mere her om de mange muligheder.
Ideelle til pararbejde og velegnet til selvkontrollerende opgaver og lektiehjælp.
Find dem på BubbleMinds.dk

 

Konceptbeskrivelse

Sproggren blev dannet 14. november 2008 med det formål at gøre såvel undervisning som læring mere inspirerende ved at få kroppen med.
Stifter og udvikler Merete Løvgreens vision var og er stadig at skabe helt konkrete aktiviteter og oplæg til lærere og undervisere, så de nemt og hurtigt kan inddrage bevægelse i deres lektioner uden at miste det faglige fokus.
Derudover skabes der løbende tips, inspiration og opgavekort til forældre og lektiehjælpere, som træner de basale færdigheder uden for skolen.
Det har bl.a. resulteret i bogen LÆSEHYGGE, som utallige familier, lærere, pædagoger og bibliotekarer allerede benytter. 
Det store ønske er at give mange flere børn, unge og voksne lyst til og mulighed for at lære de vigtigste fag – dansk, engelsk og matematik – så de har større mulighed for at få en uddannelse.
For at sprede budskabet om metoden Sprog & Tal i Bevægelse har der været afholdt utallige kurser bl.a. via CFU og på den enkelte skole.
I 2018 rundede Sproggren skole nr. 800 her i Danmark, hvor man har investeret i aktiviteterne, lige som mange forældre er blevet inspireret af konceptet Lektiehygge. Flere camps i landet bruger nu også materialerne, når børn og unge skal rykkes hurtigt både fagligt og personligt.