Engelsk – en oversigt
Engelsk i Bevægelse
– en oversigt over engelsk-materialer til indskoling og mellemtrin
Som engelsklærer, lærerstuderende og/eller vikar kan du her få en hjælpende hånd i forhold til helt konkrete materialer, som kan bruges med det samme. Materialerne lægger op til, at du kan få bevægelse ind i din undervisning, så du kan skabe variation i forhold til de skriftlige opgaver og ikke mindst dine egne gode idéer.
På denne måde kan du nå alle dine elever – uanset læringsstil.
Bevægelsesgraden kan justeres i forhold til temperament, elevgruppe og fysiske rammer. Materialet kan også snildt bruges til fordybelse i mindre grupper, specialundervisning, værkstedsarbejde, understøttende undervisning, til tosprogede m.m.
Til hver aktivitet får du en overskuelig instruktion med angivelse af fagligt emne, materiale-behov, opdeling af elever og estimeret tidsforbrug + opgavekort, skilte, evt. arbejdsark og facitlister – lige til at gå til. Derudover får du en kort introduktion til Engelsk i Bevægelse med lærervejledning og gode råd til brug af materialerne, så du kan komme hurtigt og trygt i gang.