Sproggren

Fagteamet


Kursus for fagteamet

 

  • Ønsker I som team af enten lærere eller pædagoger at blive inspireret til at få bevægelsen ind i de boglige fag?
  • Vil I gerne have nogle konkrete tips til, hvordan man på enkelt vis kan supplere det skriftlige og stillesiddende arbejde?
  • Har I lyst til et par timer, hvor I kan være både elever, lærere/pædagoger og måske endda også udviklere? 

Så kunne dette kursus meget vel være lige det, I har ledt efter.

Kuffert_kursus_Sproggren

Kurset aftales og tilrettelægges helt efter jeres behov, ønsker til emner og de for jer relevante klassetrin.

Typisk vælger skolen et kursus på 2-3 timer, alt efter om det udelukkende skal være demonstration og inspiration i forhold til Sproggrens konkrete materialer – eller der også skal være mulighed for at udvikle egne idéer.

Under hele kurset går teori og praksis hånd i hånd, så alle deltagere er aktive undervejs og får helt konkrete redskaber med hjem, som de kan bruge allerede næste dag.

Super sjovt!
Dejligt med en underviser, som virkelig brænder for tingene og er fagligt velfunderet – det smitter og giver gnist og humør. Er sikker på, at jeg vil bruge idéerne fremadrettet.
Tak, fordi du ikke spildte min tid!
Lærer i Folkeskolen

På Meretes kurser er kursisterne aktive, og humøret er højt, når de mange aktiviteter afprøves. 
Materialerne giver mulighed for variation og faglig støtte til lærerne, og på samme tid kan pædagogerne finde inspiration og konkrete oplæg til den understøttende undervisning.

Karin Sanden, UCN

På kurset fik jeg rigtig meget nyt materiale med hjem i rygsækken. Noget som er let at gå til og lige til at integrere i sin undervisning af både børn som voksne, og i alle arenaer. Merete har et utroligt smittende humør, en positiv energi og stor faglig ekspertise.
Charlotte Dalsgaard, DGI

Det blev en inspirerende, morsom og spændende eftermiddag. Specielt var lærerne på de ældste klassetrin begejstrede for endelig at få idéer til udskolingen. 
Merete er en fantastisk formidler med stor faglig indsigt.

Malene Kongpetsak, Skoleleder

 



Her får du flere referencer & anbefalinger fra tidligere kursister og ledere.

For at få det maksimale udbytte, når materialer og aktiviteter skal gennemgås, demonstreres og forstås, skal man som deltager være villig til at sætte sig i elevernes sted og lege med.
Kun på den måde får man metoden ordentlig ind under huden og opdager, hvilke forskellige muligheder der er for at differentiere.

Det kræver derfor også god plads – gerne en gymnastiksal eller sportshal samt et stort klasselokale – og ikke mindst godt humør, behageligt tøj og lyst til at lege med ;o)

Stumt D_Sproggren_kurser_2

Kontakt mig blot via merete@sproggren.dk eller tlf. 28 43 62 00, og lad os drøfte jeres behov, så mit besøg kan skræddersys derefter.

Prisen aftales efter antal deltagere, og hvor meget tid og plads der er til rådighed, men er som udgangspunkt kr. 2.500,- pr. time + transport i egen bil fra Næstved. 

Sproggrens DANSK

Sprog i Bevægelse til 1.-10. kl.

Grammatik og stavning – også til unge og voksne. Instruktionerne gør det nemt at formulere læringsmål, og det faglige indhold følger Fælles Mål. Sparer dig for mange timers forberedelse og gi’r ny inspiration.
Ordene stammer fra Sproggrens egen ordbank på over 20.000 ord.

Populær LÆSEHYGGE

LÆSEHYGGE

er en yderst populær forældreguide til børns læsetræning fyldt med inspiration, gode råd og konkurrencer. 
Bruges også af pædagoger, lærere og bibliotekarer i hele landet til at sprede glæde og læselyst blandt børn i 0.-5. kl. 
Læsehygge findes som e-bog, lydbog, punktbog.

Bevægelse til tosprogede

DSA = Dansk2 i Bevægelse

Den faglige ’familie’ blev i 2016 udvidet med materialer og inspiration til Dansk som Andetsprog.
Aktiviteterne er udviklet for at give plads til mere dialog, glæde og bevægelse, og emnerne er relateret til det praksisnære ordforråd. Velegnet til både sprogcentre og modtageklasser.

 

Vendekortene kan selv

Sproggrens over 1.000 vendekort

Et vendekort har f.eks. en opgave på den ene side og facit på den anden. Kortene kan bruges til dansk, matematik, engelsk og dansk2/DSA. Læs mere her om de mange muligheder.
Ideelle til pararbejde og velegnet til selvkontrollerende opgaver og lektiehjælp.
Find dem på BubbleMinds.dk

 

Konceptbeskrivelse

Sproggren blev dannet 14. november 2008 med det formål at gøre såvel undervisning som læring mere inspirerende ved at få kroppen med.
Stifter og udvikler Merete Løvgreens vision var og er stadig at skabe helt konkrete aktiviteter og oplæg til lærere og undervisere, så de nemt og hurtigt kan inddrage bevægelse i deres lektioner uden at miste det faglige fokus.
Derudover skabes der løbende tips, inspiration og opgavekort til forældre og lektiehjælpere, som træner de basale færdigheder uden for skolen.
Det har bl.a. resulteret i bogen LÆSEHYGGE, som utallige familier, lærere, pædagoger og bibliotekarer allerede benytter. 
Det store ønske er at give mange flere børn, unge og voksne lyst til og mulighed for at lære de vigtigste fag – dansk, engelsk og matematik – så de har større mulighed for at få en uddannelse.
For at sprede budskabet om metoden Sprog & Tal i Bevægelse har der været afholdt utallige kurser bl.a. via CFU og på den enkelte skole.
I 2018 rundede Sproggren skole nr. 800 her i Danmark, hvor man har investeret i aktiviteterne, lige som mange forældre er blevet inspireret af konceptet Lektiehygge. Flere camps i landet bruger nu også materialerne, når børn og unge skal rykkes hurtigt både fagligt og personligt.