Engelsk
Sproggrens materialer til ENGELSK MELLEMTRIN er blevet anmeldt i Folkeskolen.dk:
“Man får meget for pengene med dette stærke materiale til bevægelse i engelsk…”
Engelskaktiviteterne, som er til indskoling og mellemtrin
- giver variation i timerne
- passer til den understøttende undervisning
- egner sig til vikartimer
- kan også med fordel bruges i specialundervisningen
Aktiviteterne er alle udviklet for at give dig som lærer et supplement og en variationsmulighed, så du kan spare tid på forberedelsen og koncentrere dig mere om din undervisning og dine elever.
Husker du udsendelserne ‘Plan B‘ og ‘Skolen – verdensklasse på 100 dage‘?
Som så mange andre landet over blev jeg meget begejstret, da jeg så den udvikling, som de involverede børn gennemgik. At der endelig kunne komme mere fokus på hvert barns individuelle læringsstil og trivsel var skønt at være vidne til – også selv om det var hjemme fra sofaen. Selvfølgelig er der altid mange argumenter for og imod at blive undervist foran et kamera og efter én enkelt metode, men ikke desto mindre var det overbevisende nok for mig til, at jeg ønskede at bevæge mig i den retning. Kimen til Sprog & Tal i Bevægelse var lagt.
Som undervisningsansvarlig for +Camp udviklede jeg først de danskfaglige aktiviteter, som så blev kombineret med deres eksisterende camp-koncept. I vinterferien 2009 så den første camp med undervisning efter den spirende metode Sprog i Bevægelse omsider lyset. Senere kom både matematik og engelsk til.
I 2011 – 12 camps, et hav af glade og dygtigere elever + tusindvis af tanker og justeringer senere – startede salget så af de første aktiviteter. I dag bruges aktiviteterne med stavning, matematik og grammatik i bevægelse af engagerede lærere på skolerne rundt omkring i det ganske land og endda også på flere tyske skoler. Materialerne har derudover fundet vej til ergo- og fysioterapeuter, læringscamps og sågar et fængsel, så jeg glæder mig fortsat til at udvide mulighederne skridt for skridt.
Engelsk i Bevægelse er kort fortalt en undervisningsmetode udviklet af Merete Løvgreen.
Den er inspireret af teorien om læringsstile og har glæden ved læring og bevægelse som sit helt primære omdrejningspunkt.
De første spæde forsøg foregik helt tilbage i 2005/6 i mine folkeskoleklasser – længe før, bevægelse var accepteret og anerkendt som variation i undervisningen. De mange forskellige aktiviteter er skruet sådan sammen, at kroppen er aktiv under indlæringen, så den senere kan hjælpe hjernen med at huske stoffet.
Først og fremmest fordi der i skolerne er brug for endnu flere idéer til, hvordan vi kan rumme alle elever i denne inklusionstid, og hvordan vi får inddraget de 45 minutters bevægelse i skoledagen, som reformen foreskriver. Det kræver meget mere variation i undervisningen, hvis alle elever skal favnes og hjælpes på deres niveau.
Dernæst fordi Engelsk i Bevægelse kan give øget mulighed for differentiering og åbner for de utallige fordele ved at kombinere fysisk aktivitet med læring – heriblandt øget koncentration, større ro i kroppen og bedre sammenhold i klassen.
Faglige discipliner såsom grammatik og stavning er krydret med leg, bevægelse, motorik og konkurrence.
Aktiviteterne er ment som et fagligt højt kvalificeret og varierende afbræk i den almene engelskundervisning og kan derfor med fordel bruges som supplement til det skriftlige arbejde med grammatikhæfter, stile og diktater.
Derudover er mange af aktiviteterne målrettet til brug i direkte forlængelse af prøver, hvor elevernes udfordringer bliver kortlagt meget præcist.
De mange forskellige aktiviteter er målrettet alle slags elever i indskolingen, på mellemtrinnet og i udskolingen – børn og unge, som har brug for at bevæge sig og/eller røre ved ting, når de skal lære.
Indskolingen har længe haft et stort forspring i forhold til sjove og anderledes aktiviteter, men jeg synes også, at de større børn og vores unge skal op af stolene – og tag ikke fejl. De er vilde med at bevæge sig, mens de lærer!
Engelsk i Bevægelse har aldrig har været ment som noget, der skulle stå alene. Derimod har jeg ønsket at udvikle et velment supplement til de mange andre fantastiske undervisningsmetoder og materialer, der i dag findes på markedet såvel som i de enkelte klasseværelser.
Se flere detaljer under SHOP og skriv gerne, hvis du har nogle helt specifikke spørgsmål til mig på: merete@sproggren.dk.