Hvordan holder man gejsten?
Når de mange små poder træder ind i deres første klasselokale, er det for langt de flestes vedkommende med stor spænding og positive forventninger.
Jeg bilder mig faktisk ind selv at kunne huske følelsen – også af den spritnye og hjemmesyede kjole med prikker, som var ret kort ;o) Jeg var stolt af min nye skoletaske, de skarptspidsede farveblyanter og mit ABBA-bogbind. Ku’ bare ikke vente, til vi fik de første lektier for!
Stor var min skuffelse derfor også, da 1. skoledag blot gjaldt om at hygge, kigge på sine nye kammerater og lære navne. Nøj, hvor var jeg sur, da jeg kom hjem. Faktisk så sur, at jeg smækkede med havelågen og gik direkte ind på mit værelse. Det var slet ikke det, jeg havde gået og glædet mig til hele sommerferien!
Ja, jeg er godt klar over, at det nok ikke er den mest gængse reaktion på ikke at få lektier for, og selv om det fortsatte skoletiden ud, er det faktisk ikke min hovedpointe med denne lille personlige historie. Det er derimod ord som håb, forventninger, skuffelser, krav, støtte, pres og opmuntring.
For tænk, hvor mange børn, der med den vildeste energi og største gejst møder op i skolen for at lære en masse, blive klogere, vokse og få udvidet deres horisont. Hvis de ikke bli’r mødt af metoder, krav, forståelse, tid og opmuntring i den grad, som netop de har brug for, kan det hurtigt blive svært. Og skoleglæde bli’r vendt til skolelede. Jeg har mere end én gang mødt skoletrætte børn i 1. og 2. klasse, og det gjorde mig bare så trist.
Men hvor nemt er det med så store klassekvotienter, som der er mange steder i dag? Presset er enormt på de lærere og pædagoger, som skal møde hver elev, præcis hvor han eller hun er, og derfor er det også ekstra vigtigt at bakke op om deres initiativer, give dem arbejdsro og tid til at lære alle at kende.
Det er en af årsagerne til, at jeg har lavet 3 START-PAKKER, som koncentrerer sig om hhv. læsning, stavning og regning/talforståelse. De er skabt til forældre, pædagoger og lærere, som gerne vil sætte lidt ekstra farve, krudt og bevægelse på den første læring, så gejsten bevares, og man får lyst til mere.
Når nysgerrigheden og legen styrer arbejdet, og hele kroppen får lov til at være med, kan man nemlig komme rigtig langt, og det er vel det, vi i bund og grund alle ønsker. Både for os selv og for vores børn.
Kh Merete/Sproggren
